Det var så det

Var så heldig allerede at få en tid hos lægen kl. 9. Mathias fejler fysisk ingenting. Så langt så godt. Immunforsvaret kan "klappe sammen" ved stress og han mener det er derhen vi skal med hensyn til disse reaktionsmønstre Mathias viser. Jeg er enig. Idag har han det bedre, men han har valgt at isolere sig med sin gameboy på værelset. Jeg har forsøgt at lokke med brødbagning, men ikkenik om han gider. Udenfor er vejret helt vildt lækkert, så når kaffen her i koppen er drukket, trækker vi i tøjet - om han vil eller ej - og cykler en tur. Vi skal ha' handlet lidt og så kan vi lige ta' en lille omvej på cyklen og få noget frisk luft i lungerne ved samme lejlighed. Ved at han ikke vil, så vi skal nok igennem en lille "kamp" først. Men når vi først kommer ud ved jeg også, at det bliver en god tur. Han elsker i bund og grund at komme ud på cyklen, men vejen derud kan være lang og træls.

Når jeg læser mit sidste indlæg kan det se ud som om at jeg er rigtig godt irriterede på hans forældre over disse samvær, som ikke altid er helt gode. Men sådan skal det egentlig ikke forstås. De er Mathias' forældre på godt og ondt. Tror egentlig på, at de gør det så godt som de kan det! Men systemet spiller fallit, når man mener, at disse samvær er til gavn for ungerne. Jeg mener også at Mathias skal se sine forældre - men jeg er slet ikke enig i måden/tidsrummet. Mener at Mathais vil ha' langt mere gavn af et samvær med sine forældre som foregår på "neutral grund" og i et meget kortere tidsinterval. Så det kan blive et samvær, hvor man kun oplever det gode og positive.

Hvis man som plejebarn kunne få lov at gå igennem sin barndom med lutter positive oplevelser af sine forældre og få sin rygsæk fyldt med gode ting fra sin plejefamilie, kommer der en dag, hvor man er langt bedre rustet til at hive ting frem fra samme rygsæk der kan hjælpe én til at forstå, hvorfor man i sin tid flyttede fra mor og far og skulle bo andet steds. Hvis man derimod hele tiden skal gå 3 skridt frem og 2 tilbage, så bliver rygsækken også fyldt op med triste ting.

Hvis man som 5 årig kunne komme i seng om aftenen og sove hele natten igennem uden at vågne et par gange for lige at skulle ned og tjekke om vi begge ligger i vores seng og sover, ja så kunne det være at nå et stykke.....